 |
| En grådig tyksak på stranden |
Sort og hvidt
Krise eller ej, så æder vi som aldrig før. Danskerne er ikke længere kun et selvfedt folkefærd, men vi er også i gang med at udvikle os til en flok bamsede mennesketyper uden andre værdigrundlag en palmin. Hver femte dansker er i dag det, man betegner som fed. 800.000 af de danskere, som tilhører den arbejdsduelige alder har spist sig så store, at det er decideret sundhedsfarligt og koster samfundet en helveds masse knapper.
Et af problemerne ved at æde sig fed er, at kroppen altid vil forsvare sine fedtdepoter. Derfor vil den altid stræbe efter at nå den maksimale ramte vægt, selv efter et eventuelt vægttab. Har man en gang været fed, så vil man altid skulle kæmpe for at undgå at blive det igen.
Personligt har jeg ikke noget imod fede mennesker, men jeg indrømmer gerne at have noget imod deres levestil. Dels fordi det koster samfundet en helveds masse penge, men også fordi at det er absurd, at vi i den vestlige hvide del af verden skal æde os fra sands og samling, samtidigt med at folk andre steder i verden sulter. Personligt mener jeg, faktisk at mennesker med en BMI på over 30 skal på rationsmærker. Er ikke helt tilhænger af julemærkehjem for voksne eller koncentrationslejre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet.
Man kan eventuelt beskatte efter vægt. Dermed undgår man, at tykke mennesker har for mange penge at købe mad for. Den personlige vægt kunne desuden blive en del af vægtafgiften, når biler skal indregistreres, så bamserne i stedet tvinges til motion. I bedste fald vil de tilmed også kunne undgå den depression, som ofte rammer tykke mennesker.
Vi lever i et dobbeltmoralsk samfund, hvor der bliver slået hårdt ned på især rygere, mennesker fra Nørrebro og flygtninge i Brorson Kirken. Måske skal vi i fremtiden i stedet for til at slå hårdere ned på fedmen. Jeg kan skamme mig over, at vi sidder og nyder indsamlingsshow til de fattige lande, samtidigt med vi sidder solidt plantet i sofaen guffende kage og chips, mens vi overfører en 50'er på mobilen, så vi kan bevare vores gode samvittighed. Mange rejser sig jo nærmest kun, når de skal skide.
I stedet bør vi alle kigge lidt efter, når vi står foran spejlet. Er der en delle eller to for meget, så burde det ikke være så svært at holde lidt igen. Der skal jo være mad og stof nok til alle. Jeg frygter stadig den dag, hvor man er nødt til at lave specielle bænke til tykke mennesker eller hvor vejbanerne skal gøre bredere. Den dag, hvor tykmælken sælger bedre end letmælken, og light-produkter bliver historie. Vi er i en bevægelse imod noget, som faktisk ikke er så fedt, som det ser ud til.
Nu skal jeg have aftensmad!
Krise eller ej, så æder vi som aldrig før. Danskerne er ikke længere kun et selvfedt folkefærd, men vi er også i gang med at udvikle os til en flok bamsede mennesketyper uden andre værdigrundlag en palmin. Hver femte dansker er i dag det, man betegner som fed. 800.000 af de danskere, som tilhører den arbejdsduelige alder har spist sig så store, at det er decideret sundhedsfarligt og koster samfundet en helveds masse knapper.
Et af problemerne ved at æde sig fed er, at kroppen altid vil forsvare sine fedtdepoter. Derfor vil den altid stræbe efter at nå den maksimale ramte vægt, selv efter et eventuelt vægttab. Har man en gang været fed, så vil man altid skulle kæmpe for at undgå at blive det igen.
Personligt har jeg ikke noget imod fede mennesker, men jeg indrømmer gerne at have noget imod deres levestil. Dels fordi det koster samfundet en helveds masse penge, men også fordi at det er absurd, at vi i den vestlige hvide del af verden skal æde os fra sands og samling, samtidigt med at folk andre steder i verden sulter. Personligt mener jeg, faktisk at mennesker med en BMI på over 30 skal på rationsmærker. Er ikke helt tilhænger af julemærkehjem for voksne eller koncentrationslejre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet.
Man kan eventuelt beskatte efter vægt. Dermed undgår man, at tykke mennesker har for mange penge at købe mad for. Den personlige vægt kunne desuden blive en del af vægtafgiften, når biler skal indregistreres, så bamserne i stedet tvinges til motion. I bedste fald vil de tilmed også kunne undgå den depression, som ofte rammer tykke mennesker.
Vi lever i et dobbeltmoralsk samfund, hvor der bliver slået hårdt ned på især rygere, mennesker fra Nørrebro og flygtninge i Brorson Kirken. Måske skal vi i fremtiden i stedet for til at slå hårdere ned på fedmen. Jeg kan skamme mig over, at vi sidder og nyder indsamlingsshow til de fattige lande, samtidigt med vi sidder solidt plantet i sofaen guffende kage og chips, mens vi overfører en 50'er på mobilen, så vi kan bevare vores gode samvittighed. Mange rejser sig jo nærmest kun, når de skal skide.
I stedet bør vi alle kigge lidt efter, når vi står foran spejlet. Er der en delle eller to for meget, så burde det ikke være så svært at holde lidt igen. Der skal jo være mad og stof nok til alle. Jeg frygter stadig den dag, hvor man er nødt til at lave specielle bænke til tykke mennesker eller hvor vejbanerne skal gøre bredere. Den dag, hvor tykmælken sælger bedre end letmælken, og light-produkter bliver historie. Vi er i en bevægelse imod noget, som faktisk ikke er så fedt, som det ser ud til.
Nu skal jeg have aftensmad!
 |
| Livet er desværre ikke fedt for alle. Husk det næste gang du åbner munden. |
