Livet er fedt

En grådig tyksak på stranden

Sort og hvidt

Krise eller ej, så æder vi som aldrig før. Danskerne er ikke længere kun et selvfedt folkefærd, men vi er også i gang med at udvikle os til en flok bamsede mennesketyper uden andre værdigrundlag en palmin. Hver femte dansker er i dag det, man betegner som fed. 800.000 af de danskere, som tilhører den arbejdsduelige alder har spist sig så store, at det er decideret sundhedsfarligt og koster samfundet en helveds masse knapper.

Et af problemerne ved at æde sig fed er, at kroppen altid vil forsvare sine fedtdepoter. Derfor vil den altid stræbe efter at nå den maksimale ramte vægt, selv efter et eventuelt vægttab. Har man en gang været fed, så vil man altid skulle kæmpe for at undgå at blive det igen.

Personligt har jeg ikke noget imod fede mennesker, men jeg indrømmer gerne at have noget imod deres levestil. Dels fordi det koster samfundet en helveds masse penge, men også fordi at det er absurd, at vi i den vestlige hvide del af verden skal æde os fra sands og samling, samtidigt med at folk andre steder i verden sulter. Personligt mener jeg, faktisk at mennesker med en BMI på over 30 skal på rationsmærker. Er ikke helt tilhænger af julemærkehjem for voksne eller koncentrationslejre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet.

Man kan eventuelt beskatte efter vægt. Dermed undgår man, at tykke mennesker har for mange penge at købe mad for. Den personlige vægt kunne desuden blive en del af vægtafgiften, når biler skal indregistreres, så bamserne i stedet tvinges til motion. I bedste fald vil de tilmed også kunne undgå den depression, som ofte rammer tykke mennesker.

Vi lever i et dobbeltmoralsk samfund, hvor der bliver slået hårdt ned på især rygere, mennesker fra Nørrebro og flygtninge i Brorson Kirken. Måske skal vi i fremtiden i stedet for til at slå hårdere ned på fedmen. Jeg kan skamme mig over, at vi sidder og nyder indsamlingsshow til de fattige lande, samtidigt med vi sidder solidt plantet i sofaen guffende kage og chips, mens vi overfører en 50'er på mobilen, så vi kan bevare vores gode samvittighed. Mange rejser sig jo nærmest kun, når de skal skide.

I stedet bør vi alle kigge lidt efter, når vi står foran spejlet. Er der en delle eller to for meget, så burde det ikke være så svært at holde lidt igen. Der skal jo være mad og stof nok til alle. Jeg frygter stadig den dag, hvor man er nødt til at lave specielle bænke til tykke mennesker eller hvor vejbanerne skal gøre bredere. Den dag, hvor tykmælken sælger bedre end letmælken, og light-produkter bliver historie. Vi er i en bevægelse imod noget, som faktisk ikke er så fedt, som det ser ud til.

Nu skal jeg have aftensmad!

Livet er desværre ikke fedt for alle. Husk det næste gang du åbner munden.

Havde Darth Vader mon KOL?

Danmark har fået en ny nationalsygdom. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom(KOL) breder sig med stormskridt ud i de danske lunger. Årsagerne skulle være rygning og forurening, men dog også i enkelte tilfælde arvelighed. Man regner med at 430.000 danskere har den i større eller mindre grad, hvilket i den grad kan vise sig at være latterligt.

Hvad skal vi stille op med de individer, som tappert ryger sig til langt mindre lungekapacitet? Og hvad med dem, som tillader sig at trække vejret udenfor? Det skulle jo nødigt ende i et parallelsamfund, hvor knapt en tiendedel af danskerne ikke kan være med i de normalt fungerende lungekapaciteters udfoldelser. Der kan opstå mange tragiske momenter, hvis vi ikke giver plads i samfundet til disse elendige svaglunger.

Tænk hvis de var netop dig, som på din halvtreds års fødselsdag skulle chikaneres af mængden, fordi du ikke magter at puste lysene ud på en simpel lagkage. Det er sgu for pinligt i den alder, hvis man skal mobbes med at have næsten 50 kærester. Er det i den retning vores samfund skal, eller skal vi helt droppe traditionerne med at puste lys ud i sympati for mindretallet?

Det er vel heller ikke helt fair, at vi i fortsætter påsketraditionen med at puste æg ud? Mennesker med KOL har jo ikke en jordisk chance for at føle sig som en del af flokken, hvis de ikke formår at puste en simpel æggeblomme ud af en skal. Mit forslag er, at man skal gøre det lige for alle. Man kun jo passende koge æggende inden, så ingen føler sig mere umulige end andre.

Et andet tiltag til at fremme hængelungernes selvværd kunne være et forbud mod at servere drinks med sugerør. Der er ikke nogen grund til, at de skal sidde i timer i et umuligt forsøg på at sniffe sig til en brandert. Milkshakes bør i fremtiden serveres i glas.

Hvad med nytårsaften? Vi må vel have lavet en ændring på ballonstørrelsen, så alle i fremtiden formår at pynte op. Der findes jo ikke alligevel ikke mennesker, som gider kigge på en doven ballon i loftet. Serpentinere bør naturligvis helt forbydes. Det skal være lettere at være ramt af KOL i det danske samfund!

De nye selvslukkende cigaretter bliver sikkert et nyt problem for svaglungerne. Hvordan dælen skal de nu holde ild i dem? Måske skal vi i fremtiden tilbyde rygere med KOL røgtelte eller røgmasker?

Omvendt må man dog også sige, at der kan være fordele ved den nedsatte lungekraft. Man risikerer næppe at blive taget for spritkørsel så længe det nuværende blæsesystem fungerer. Dårlig ånde undgår man også. Tilmed kan man i enkelte tilfælde helt undgå at opdage, hvis der er slået en skid. Så kan man måske lidt bedre leve med, at man ikke længere giver det perfekte blowjob.

Det er dog ikke helt nok, så jeg vil derfor gå i kamp for en ændring af samfundet, så fremtidens KOL-ofre ikke ender med at lide samme skæbne som Darth Vader. Træk endeligt vejret, for det bliver dårligt i morgen.

Nu skal der pustes ud.

Tak.

Kvinder er empatijægere

Kvinder er luskede empatijægere

De fleste kvinder jager uhæmmet empati fra mænd. Der er mange luskede metoder, som tages i brug, hvis der opstår behov for at blive nurset af det stærke køn. Der er faktisk ingen grænser for, hvad kvinder vil gøre for at få vores omsorg.

De fleste mænd har sikkert prøvet at sidde i et selskab, hvor kvindesnakken går på fødsler, og hvor hårdt det er. Den ene drabelige historie efter den anden fortælles med store rødsprængte øjne og dybe drabelige suk, så selv den mest hardcore mandschauvinist kan få dårlig samvittighed og kvalme. I kvinders øjne findes der ganske enkelt ikke noget hårdere end at føde børn.

Det er dog vigtigt, at man som mand ikke lader sig manipulere af disse historier. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det ikke er hårdt at føde børn. I så fald vil gud helt sikkert have sat mændene til det. Det

er trods alt liggende arbejde, som i nogen tilfælde endda sker i badende tilstand. Hvordan kvindekønnet har formået at gøre dette til en lidelse er mig stadig ubegribeligt, og viser vel egentlig

bare, hvad vi mænd er oppe imod.

Kvinder overdriver ganske enkelt mere end mænd. Det er en af de ting i livet, som vi bare må leve med, for det er ganske umuligt at ændre. Kvinder har ganske enkelt ikke nogen realitetssans, når empatijagten er i gang.

Et andet eksempel er mængden af sko. De fleste mænd har 3-4 par sko, hvilket for de fleste er mere end nok. Kvinder har derimod ofte 20-30 par. Hvor mange fødder er det lige de har? Hvem er det lige, der hænger på regningen? Og hvorfor får de vabler af 90 procent af alle sko? Min teori er, at det smukke fordrejende hunkøn lokker det naive hankøn til at købe deres sko, fordi de ved, at det giver vabler, og man derfor muligvis kan få omsorg. Man vælter ganske frivilligt gerne en hel aften rundt på høje stiletter, hvis bare det kan give en vabel.

Når kvinder er skrøbelige, så bliver mænd ofte empatiske. Selv i middelalderen var der enkelte mænd, som lukkede øjnene, når man brændte hekse. Kvinder behøver ikke lyve, for at få mænds omsorg, hvis bare de lærer at åbne en øl.

Tak.