onsdag den 30. november 2011

Havde Darth Vader mon KOL?

Darth Vader Maskless


Danmark har fået en ny nationalsygdom. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom(KOL) breder sig med stormskridt ud i de danske lunger. Årsagerne skulle være rygning og forurening, men dog også i enkelte tilfælde arvelighed. Man regner med at 430.000 danskere har den i større eller mindre grad, hvilket i den grad kan vise sig at være latterligt.

Hvad skal vi stille op med de individer, som tappert ryger sig til langt mindre lungekapacitet? Og hvad med dem, som tillader sig at trække vejret udenfor? Det skulle jo nødigt ende i et parallelsamfund, hvor knapt en tiendedel af danskerne ikke kan være med i de normalt fungerende lungekapaciteters udfoldelser. Der kan opstå mange tragiske momenter, hvis vi ikke giver plads i samfundet til disse elendige svaglunger.

Tænk hvis de var netop dig, som på din halvtreds års fødselsdag skulle chikaneres af mængden, fordi du ikke magter at puste lysene ud på en simpel lagkage. Det er sgu for pinligt i den alder, hvis man skal mobbes med at have næsten 50 kærester. Er det i den retning vores samfund skal, eller skal vi helt droppe traditionerne med at puste lys ud i sympati for mindretallet?

Det er vel heller ikke helt fair, at vi i fortsætter påsketraditionen med at puste æg ud? Mennesker med KOL har jo ikke en jordisk chance for at føle sig som en del af flokken, hvis de ikke formår at puste en simpel æggeblomme ud af en skal. Mit forslag er, at man skal gøre det lige for alle. Man kun jo passende koge æggende inden, så ingen føler sig mere umulige end andre.

Et andet tiltag til at fremme hængelungernes selvværd kunne være et forbud mod at servere drinks med sugerør. Der er ikke nogen grund til, at de skal sidde i timer i et umuligt forsøg på at sniffe sig til en brandert. Milkshakes bør i fremtiden serveres i glas.

Hvad med nytårsaften? Vi må vel have lavet en ændring på ballonstørrelsen, så alle i fremtiden formår at pynte op. Der findes jo ikke alligevel ikke mennesker, som gider kigge på en doven ballon i loftet. Serpentinere bør naturligvis helt forbydes. Det skal være lettere at være ramt af KOL i det danske samfund!

De nye selvslukkende cigaretter bliver sikkert et nyt problem for svaglungerne. Hvordan dælen skal de nu holde ild i dem? Måske skal vi i fremtiden tilbyde rygere med KOL røgtelte eller røgmasker?

Omvendt må man dog også sige, at der kan være fordele ved den nedsatte lungekraft. Man risikerer næppe at blive taget for spritkørsel så længe det nuværende blæsesystem fungerer. Dårlig ånde undgår man også. Tilmed kan man i enkelte tilfælde helt undgå at opdage, hvis der er slået en skid. Så kan man måske lidt bedre leve med, at man ikke længere giver det perfekte blowjob.

Det er dog ikke helt nok, så jeg vil derfor gå i kamp for en ændring af samfundet, så fremtidens KOL-ofre ikke ender med at lide samme skæbne som Darth Vader. Træk endeligt vejret, for det bliver dårligt i morgen.

Nu skal der pustes ud.

Tak.

2 kommentarer: